header-logo
owners-img

Presseinformation

Iværksættere er rykket på fælleskontor

Jakob Withen Grumsen, software-udvikler og indehaver hos Grumsen Development og Mads Ellingsgaard Jørgensen, filmproducent og indehaver hos FORMAT rykkede sammen på fælleskontor den. 1. april 2019 på adressen Nørregade 65a i Esbjerg. Her skal parterne deler lejemålets godt 80m2 imellem sig.

Grumsen Development & FORMAT

Grumsen Development udvikler app's og software - egne såvel som virksomheders, mens FORMATproducerer video og film for virksomheder. Grumsen Development og FORMAT har det til fælles, at de arbejder med digitale produkter. Samtidig kan både FORMAT og Grumsen Development være med til at udfordre og udvikle hinandens forretninger og ydelser, hvilket vil bidrage positivt til begge parter.

- Jeg har kendt Jakob i over ti år, og vi har fulgt hinanden, siden vi startede vores virksomheder, og selvom, at jeg ikke kan kode og Jakob ikke kan lave film, så kan vi udfordrer hinanden på rigtig mange fronter, udtaler Mads Ellingsgaard Jørgensen.

- Vi har længe talt om at flytte på fælleskontor sammen, og da lejemålet i Nørregade blev aktuelt, måtte vi hoppe på vognen. Det er fantastisk at rykke i nye rammer og tage hul på næste kapitel, siger Jakob Withen Grumsen.

commong-office-img

Digital efterspørgsel

Jakob, der er uddannet datamatiker, startede Grumsen Development i november 2015, mens han stadig var under uddannelse, og siden da har tingene udviklet sig i en positiv retning. Grumsen Development udvikler både sine egne app's, og udfører også app's og andre softwareløsninger for erhvervskunder.

- App- og softwareløsninger kan hjælpe virksomheder på mange parametre. Jeg oplever tydeligt, at kunderne forbedrer og optimerer deres arbejde ved at implementere og udvikle software, for eksempel ved brug af app's som et grundlæggende værktøj i det daglige, forklarer Jakob Withen Grumsen.

Mads, der er uddannet i Medievidenskab og Historie, startede FORMAT i august 2016, og har lavet video og film for en lang række forskellige virksomheder og institutioner. Hos FORMAT oplever man, hvordan professionelle videoproduktioner efterspørges, når budskaber skal kommunikeres og markedsføres.

- Levende billeder er mere engagerende og motiverende end andre kommunikationsformer, hvilket resulterer i, at video og film-indhold på de digitale kanaler fanger og fastholder modtageren. Det betyder, at folk foretrækker at bruges deres tid på video og film, når de færdes digitalt, fortæller Mads Ellingsgaard Jørgensen.

© Copyright 2015 - 2024

Alle rettigheder forbeholdes

Grumsen Development ApS